Draomethiminaboutthemiddleofthelearing,holdingapratiebludger.Pratiebludgerswereontrolledthesamewayaspratiesnithes,butyououldalsosethowhardtheywouldknokintoyou.
“Isetittobereasonablyannoying.”Draosmirkedasheletitgo.Thebludgerarhedoutofsight,intothetreetops,butbothboysouldhearitmovingovertheirheads.
“Ready?”Harryheldoutthesnith.
“Always.”
Bothboysletthesnithgo.HarrythenmountedhisFireboltandkikedoffthegroundasDraoleaptupward,wingsextendingashedidso.
AlmostinstantlythebludgerarheddownthroughtheleafyanopyandwhizzedbyDrao’sear.ItheadedforthegroundandthenarhedupwardstofollowafterHarryforawhileashetriedtoevadeit.
Harryhadneveronsideredhowabsolutelywonderfulbeaterswere,aswhentherewasnowaytodefletthebludger.Youhadtoevadeituntilitgotboredofyouandwentaftertheotherpyer.
“Thisis‘mildlyannoying’?”HarryyelledtoDraoafterthefifthtimehehadtoevadethebludger.
“Yes.Weouldsetitworseifyouwant.”
“No,thisisfine.”
Hermionewasburiedinthelibrary,allofheroursebooks(andevensomethatweren’trequiredfortheoursesshetook)spreadoutoverthetableinfrontofher.Shewaswritingfuriously,wonsomestudyguide,andRonapproahedthetablewithsometrepidation.Shehadbeenwsinetheendofbreakfastanditwasnowteintheafternoon.EvenHermionewouldneedabreakafterthat.
“Umm…Hermione?”Ronaskedquietly.
Hermionemadesomesoundofaknowledgement,herhandneverstoppingthefuriousspeedthatitwaswat.
“Youknow,you’vebeenwsinethem,andit’saboutfourrightnow…”anodwastheonlythingthatletRonknowshewasevenlisteningtohim.Somewhatmoreboldlythanhefelt,heontinued,“Andanyonewouldneedabreakafterthat…soIwonderedifyou…mightwantthatwalknow?”
Thewritingslowedandstopped.Ronbraedforaletureonhowworkwasmoreimportant,bhbh,andwassurprisedwhenHermioneputdownthequill.Theadmonishmenthe’dbeenwaitingforturnedouttobeasmileanda“Thatsoundslikeagoodidea.Letmeleanthisup,anddropmybooksoffinthedorm,andthenwe’lltakethatwalk.”
AsHermionebegantoputherbooksbakintoherbag,Ronblinkedinamazement.Notthathewasompiningthough.
Harrydukedunderthebludgerandtwirledintothegreeneryabovethelearing,suessfullylosingtheannoyingthin
请大家记住网站新地址http://.123.